Epistemic injustice in academia: Class, Race and Gender in feminist knowledge production
Om prosjektet
Feministisk forskning og vidensproduktion tilbyder forskellige kritikker af de praksisser der reproducerer ulighed. Men i hvilket omfang bidrager feministisk vidensproduktion selv til reproduktion af forskellige former for ulighed? Med dette projekt søger jeg at eksplicitere de kønnede, racede og klassede spændinger indenfor kritisk feministisk vidensproduktion, med henblik på at undersøge hvordan disse bidrager til (re)produktion af social ulighed. Jeg undersøger hvordan de historiske, sociale og politiske processer – som feministisk forskning nødvendigvis er en del af – former hvilken viden der positioneres som værdifuld/legitim eller illegitim. Jeg spørger hvilken viden der tilskrives status som værdifuld, hvorfor, og hvordan dette forhandles i forskellige disciplinære kontekster i akademiet. Jeg undersøger disse spørgsmål gennem brug af udforsknings-metodologien Institutionel Etnografi.
Mål
At forstå de epistemiske, sociale, institutionelle og historiske processer der positionerer nogle former for viden som mere legitime end andre.
Bakgrunn
Jeg trækker på udforskningsmetodologien Institutionel Etnografi (se Dorothy Smith 2005, Rebecca Lund 2015). Herudover er jeg blandt andet inspireret af Miranda Frickers ’Epistemic Injustice’, Clare Hemmings ’Affective Dissonance/Affective Solidarity’, Sara Ahmeds ’Queer Phenomenology’, R.W. Connells ’Southern Theory’, og Beverley Skeggs’ ’Class, Self, Culture’. Mine empiriske studier i Norge vil i første omgang fokusere på vidensproduktion indenfor kønsstudier. På sigt ønsker jeg at udvide dette til også at se på feministisk vidensproduktion i andre discipliner. Udover mine etnografiske studier arbejder jeg på at supplere med en større kvantitativ undersøgelse af feltet, som både skal omfatte studerende og akademikere. Mit forskningsprojekt er en videreudvikling og forsættelse af mine studier gennem to år i Finland og jeg håber på sigt at kunne udvikle en komparativ analyse af de Nordiske lande.
Finansiering
Senter for tverrfaglig kjønnsforskning, Universitetet i Oslo, 2019-2022
Samarbeid
Mine vigtigste samarbejdspartnere på dette projekt er:
- Helene Aarseth, STK, Universitetet i Oslo, Norge
- Julie Rowlands, Deakin University, Melbourne, Australia
- Ana Luisa Munoz, Universidad Catolica de Chile, Santiago, Chile
- Suvi Ronkainen, University of Lapland, Rovaniemi, Finland
- Susan Wright, Aarhus University, DPU, Copenhagen, Danmark
- Kirsten Locke, University of Auckland, Auckland, New Zealand